Jeg
har malet siden jeg var ganske lille. I 1955 blev jeg optaget på
Kunsthåndværkerskolens mode og design linie. Her blev jeg undervist i tegning
og maling af Isbrand og Agnes Boertmann.
Afgangseksamen i 1959.
I mange år var
der ikke tid til at male, men i 1981 tog jeg fat på at udvikle mine
kunstneriske evner, denne gang hos Grethe Fristrup og Marianne Tillge-Rasmussen
og senere hos Josef Salamon. I de
senere år har jeg deltaget i kurser i Sverige for at få inspiration til
akvarelmaleriet som er mit foretrukne medie. I 2014 og 15 har jeg været i
England og deltaget på den kendte akvarelmaler Jean Hains sommerkurser og
arbejdet med flydende atmosfærisk akvarel.
Jeg er medlem af
Gribskov malerne og har været det siden 1985. Er medlem af Nordisk
Akvarelselskab og Kunstrunden i Nordsjælland.
I de sidste
mange år har jeg deltaget i rigtig mange udstillinger ligesom der også nu er
tid til selv at undervise i tegning og akvarel.
Jeg deltog i
oktober 2010 i en censureret udstilling i Nordens Hus i Reykjavik. Og igen i
Finland i 2020.
I 2014 , 2015, 2016, 2017 og 2018 i den censurerede udstilling
i Hillerød Kunstdage. Er optaget med to akvareller i International Watercoular
Berinaden i Slovenia efteråret 2015. Roskilde Åben i november 2017. I de sidste
fire år har jeg deltaget i en mini akvarel udstilling i Sofia, Bulgarien.
Jeg er med i
kunstbogen: 101 Kunstnere i 2017 udgaven. Jeeg har
undervist i tegning og akvarelmaling siden 1998, og gør det stadig. Nu hos
FOF-Nordsjælland.
Karen Lindberg Bymose Park 51 3200 Helsinge Tlf. 2515 9003 e-mail:karen.akvarel@gmail.com
Karen Lindberg er akvarelmaler helt ind i sjælen. Lethed og flygtighed er de to ord hun selv bruger om akvarellens særlige muligheder for at fange lyset og bevægelsen i de charmerende billeder- og når man ser Karens billeder får man en intens oplevelse af lys i bevægelse.
Karen udtrykker sine oplevelser fra rejser og fra det helt nære. Hun kan male billeder, der indfanger globale problemstillinger med nerve og hudløs ærlighed, men hun er lige så god til at indfange skiftende livsfølelser i sine følsomme skildringer af blomster, mennesker og dyr.
Men uanset om motivet er fortællende eller det går sanseligt tæt på et unikt øjeblik, er hendes billeder altid karakteriseret af en fornem sans for farvernes lys og for billedets særlige atmosfære og sensitive kvaliteter. Der er på en gang alvor, intensitet, men også poesi og humor i Karens skønne billeder. Se mere på www.kunstrunden.dk
Anmeldelse af Lis Engel, phd i krop, kommunikation og læring ved KU, billedkunstner, forfatter og kunstanmelder ved Kunstavisen og Dans, Terpsichore